Sådan kommer du i form

I Danmark har det altid været populært at dyrke sport. Enhver lille by har sit eget fodboldhold, og de lokale gymnastikforeninger har kronede dage. For nogle bliver drømmen til virkelighed, når der pludselig opstår en mulighed for at forhandle en kontrakt med et stort professionelt hold, mens andre igen blot nyder den ugentlige træning uden nødvendigvis at have meget store ambitioner. Andre igen har slet ikke fået taget hul på træningen.

Hvis du er en af dem, som godt kunne tænke sig at komme i bedre form, kan du læse med her, hvor vi giver dig et par tips til at komme godt i gang.

Er løbetræning noget for dig?

Måske har du kun prøvet at løbe efter bussen om morgenen, og du har svært ved at forestille dig, at den motionsform på nogen måde kunne være interessant. Men det viser sig faktisk ofte, at en løbetur ikke blot er godt for helbredet, men også har en positiv indvirkning på dit mentale helbred. Ikke blot får du masser af frisk luft, men du får også muligheden for at tilbringe noget tid for dig selv. Og hvis du eksempelvis putter lidt musik i ørerne, kan du helt få fornemmelsen af at være i dit eget univers. Husk dog, at du skal holde godt øje med trafikken.

Hvis du aldrig har løbetrænet før, skal du tage den med ro i starten. For det første er hverken dine muskler eller led vant til den ekstra belastning, som det naturligt er at løbe. Og for det andet skal du tage det så roligt med træningen, at du stadig har en fornemmelse af, at du ikke er ved at kaste dine lunger op. Så forsvinder al glæde ved løbet, og du kan være sikker på, at du ikke prøver igen. Veksl i stedet mellem at gå og løbe de første gange, du er ude på turen. Og køb dig i øvrigt nogle gode løbesko. Der er nemlig ikke nogen tvivl om, at udstyret spiller en stor rolle i forhold til den overordnede oplevelse.

Prøv lykken i et fitnesscenter

Hvis du slet ikke har lyst til at gå i gang med at løbe, kan du som mange andre prøve lykken i et fitnesscenter. Her er der mange forskellige muligheder for at komme i bedre form. Du kan gå i gang med at løfte vægte, eller du kan prøve kræfter med yoga, cykling eller andre aktiviteter. Mange fitnesscentre har løbende tilbud på deres medlemskab, så hvis du ikke partout har brug for at starte med det samme, er det en god idé at vente til, at dit lokale fitnesscenter har et fordelagtigt tilbud.

Hvis du bestemmer dig for at begynde med vægttræning, er der et par ting, som du skal være opmærksom på. Og det gør sig i særdeleshed gældende, hvis du ikke før har prøvet kræfter med denne motionsform. Måske kunne det faktisk tænkes, at det ville være en god ide, hvis du allierede dig med en personlig træner, som er uddannet til at vise dig, hvordan du træner. Både så du ikke kommer skade, og så du får det meste ud af træningen. Der skal faktisk ikke særligt meget træning til, før du kan forvente et godt udbytte. To til tre gange om ugen er nok for de fleste motionister, og specielt i starten af forløbet vil du se hurtige resultater med blot en hæderlig indsats.

Gammeldags holdsport er stadig en mulighed

Hvis du slet ikke har lyst til hverken løbetræning eller vægttræning, skal du ikke fortvivle. Du kan nemlig sagtens finde klubber, hvor du kan dyrke ganske almindelig holdsport. Både badminton, håndbold og fodbold trives nemlig i bedste velgående i de danske klubber, og det er ikke særligt svært at finde et hold, hvor både alder og niveau er på højde med det, som du ønsker dig. Her får du også i langt højere grad end de andre sportsgrene mulighed for selskab, og for nogle er det meget vigtigere end selve sportsudøvelsen.