Er der noget, motion ikke er godt for? Motion gør os glade, smukke, sunde – og tro det eller ej, motion kan faktisk også sætte gang i de små grå! Derfor kan en løbetur i ny og næ måske også være det, der skal til for at sænke risikoen for demens.
Så hvis du gerne vil blive lidt bedre til hovedregning eller skarpe ligninger på lommeregneren, er der ikke andet for end at springe ud i det!
Motion påvirker hjernen
Jo, den er god nok. Motion påvirker faktisk hjernen. Hjerne og krop hænger sammen, og når du dyrker motion, påvirker det vækstfaktorer i hjernen. Væksten sker i de vigtige hjerneområder, der har med hukommelse og trivsel at gøre – så motion gør dig altså både klogere og gladere.
Selvom der er en tendens til, at budskabet bliver oversolgt, kan jævnlig motion altså gøre os mentalt skarpe.
Motion – hvad og hvor meget skal der til?
Men hvor meget motion skal der så til for at sikre, at også din hjerne kommer i topform? Og at risikoen for depression, stress eller depression mindskes?
Den perfekte mængde motion kendes ikke, og eftersom vi alle er forskellige, har vores hjerner derfor også brug for forskellige doser. Det er dog ikke helt ligegyldigt, hvilken slags træning du dyrker.
Dans hjernen i topform
En rigtig god øvelse er at dyrke noget motion, som udfordrer dig mentalt. Sæt dig selv på prøve og forsøg eksempelvis at lære nogle avancerede dansetrin. Nye motoriske bevægelser udvikler nemlig hjernen mere end noget andet.
Uanset om du dyrker dans eller anden motion, kan det være en god idé hele tiden at udfordre sig selv og ruske lidt op i rutinen. Hvis du eksempelvis cykler på arbejde, kan du udfordre dig selv ved gradvist at sætte tempoet op dag for dag.
Pust hjernecellerne i gang
Træning, der gør dig forpustet, påvirker dog også hjernen. Det er eksempelvis løb, cykling, roning, rask gang og svømning, der påvirker hjernen. I hukommelsesområdet i hjernen (hippocampus) ses tydeligt en forandring, når du får pusten og pulsen op.
Vidste du, at hvis du regelmæssigt dyrker motion igennem 12 uger, kan din hukommelse forbedres med over 30 procent?
Udover træning, der gør dig forpustet, kan sport som yoga, kampsport og dans, der kræver komplekse bevægelser, udvikle blodkarrene i hjernen. Det er de veje, som forbinder hjernecellerne.
Træn hjernen, som du træner kroppen
Det er ikke kun din krop, du bør træne – det er nemlig mindst lige så vigtigt, at du træner din hjerne. Hvis du træner hjernen efter samme princip som kroppen, kan du faktisk forebygge livsstilssygdomme. Så vær fysisk aktiv i 20-60 minutter om dagen og skru intensiteten op med en hård træning to gange om ugen, så pulsen rigtig kan komme i vejret.
Prøv noget nyt
Selv hvis din krop er i en helt fantastisk form, bør du ikke falde af på den. Derimod skal du blive ved med at udfordre dig selv fysisk, så du ikke går i stå – det er både godt for dig og din krop.
Er du derfor i god form, handler det derimod om at finde nogle nye øvelser, så du kan blive ved med at udfordre dig selv. Jo mere du hele tiden udvikler dig, jo bedre fungerer hjernen også kognitivt – men pas samtidig på med at presse dig selv og din krop for hårdt. Mærk efter, hvad der føles sundt og godt for din krop – så er det også sundt for dit hoved.
6 fordele ved fysisk aktivitet:
- Fysisk aktivitet forbedrer kognitionen – det gør dig bedre til problemløsning, logisk tænkning, rumopfattelse, sproglige færdigheder, selvopfattelse og opmærksomhed.
- Fysisk aktivitet kan være et effektivt redskab til positivt at udvikle mentale, emotionelle og sociale processer.
- Fysisk aktivitet øger dannelse af de stoffer, der kan fremme hjernens strukturelle og funktionelle ændring via læring og erfaring.
- Læring fremmes ligeledes bedst, hvis den fysiske aktivitet er udfordrende, varieret og er fuld af succesoplevelser.
- Fysisk aktivitet øger hjernens modstandsevne mod kognitiv svækkelse i forbindelse med alder og sygdom.
- Fysisk aktivitet, som integreres i undervisning (ud over idrætsundervisning), kan være med til at fremme læring.